Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra januar, 2012

De begrænsninger vores frie valg af tale har

Når jeg spørger om/ siger at / foreslår at /advarer om at "det var hyggeligt" er der et begrænset antal svar du kan give. Dels begrænset af grammatik og syntaks, dels begrænset af at du er den eneste der ved hvad det er for en situation jeg snakker om, dels fordi det er noget jeg forventer en bestemt type svar til fx "ja" men ikke "frikadeller, tak "., og dels fordi meningen ville gå tabt hvis den sammenhængende kraft 'den røde tråd af relevans ' ikke var der. Alt i alt kan sprog være enormt kliché-agtigt fordi svar og modsvar har disse åbenlyse begrænsninger.

Hvad evalueringer gør ved følelsen af afsluttethed

Hvis vi lige har haft besøg af vores fælles ven som vi har savnet meget og vedkommende nu er taget afsted, og stilheden efter hoveddøren og farvellerne har lagt sig, og jeg siger til dig "det var hyggeligt ". Så er begivenheden officielt slut. Men hvis jeg siger "hvor har vi det egentlig godt" eller "hvor er vores ven altså bare sød". Så er intet slut. Vi kan savne ham som om han stadig er der. Ref. Jack sidnell om CA