Der er lyde i opgangen af folk der ankommer til deres hjem efter en lang dag, og der er lyde af folk der stormer ud af lejligheden til en lang nat. Indimellem er der lyde af folk der klæder om eller tager bade eller taber skåle med havregryn på gulvet og ikke har tid til at bande over det. Om lidt stopper jeg skjorten ned i bukserne og falder i søvn og vågner for at holde døren til alle er ude og cykler på en cykel der ikke er tid til at fixe, op til skolen der er for tæt på til at tage bussen og for langt væk til at brokke sig over, men på turen kan jeg falde ned, så jeg ikke er vred over hverken havregryn eller afstande, og hvis det regner har jeg i det mindste noget at snakke med folk om når jeg ankommer gennemblødt til forelæsningen der tager for lang tid til ikke at nå at skrive mails i, og for lang tid til at holde ud, og når den er færdig skulle jeg forlængst have rejst mig og taget et andet sted hen, men der er tomt alle vegne, for folk er på arbejde, eller sidder i deres bil, ...