Der er lyde i opgangen af folk der ankommer til deres hjem efter en lang dag, og der er lyde af folk der stormer ud af lejligheden til en lang nat. Indimellem er der lyde af folk der klæder om eller tager bade eller taber skåle med havregryn på gulvet og ikke har tid til at bande over det. Om lidt stopper jeg skjorten ned i bukserne og falder i søvn og vågner for at holde døren til alle er ude og cykler på en cykel der ikke er tid til at fixe, op til skolen der er for tæt på til at tage bussen og for langt væk til at brokke sig over, men på turen kan jeg falde ned, så jeg ikke er vred over hverken havregryn eller afstande, og hvis det regner har jeg i det mindste noget at snakke med folk om når jeg ankommer gennemblødt til forelæsningen der tager for lang tid til ikke at nå at skrive mails i, og for lang tid til at holde ud, og når den er færdig skulle jeg forlængst have rejst mig og taget et andet sted hen, men der er tomt alle vegne, for folk er på arbejde, eller sidder i deres bil, og dem der ikke arbejder er i telefonkø, på facebook, for selvoptagede eller for dovne til at tage imod dørklokken, og så har jeg taget derud forgæves og det var spild af tid og den kunne jeg have brugt på at vente ved fodgængerfeltet hvor jeg kunne falde ned mens jeg svarede på en sms for det er der altid tid til medmindre man laver alt det andet.
Heldigvis er der for meget tid til at brokke sig, og den er ligeligt fordelt til alle, så alle har lige travlt og alle taber deres havregryn det tager for lang tid til at holde ud og for kort tid til at ville dele med nogen, og det jeg gerne ville dele med dig kan jeg ikke dele med dig fordi jeg sover, eller cykler, eller ikke har tid til at kigge på dig fordi det er så spændt op det hele, og først ved fodgængerfeltet kunne jeg kigge på dig og vi kunne lade være med at svare på en sms og bare kigge på hinanden, og så kunne jeg holde døren for dig og vi kunne vaske gulv og passe børn og vi kunne lytte til naboen der tabte havregrynene på gulvet og havde tid til at råbe "for helvede!" og bagefter slog han ud i latter fordi det var befriende at tage sig tid til, og han faldt ned og lagde sig ned på maven og grinede højlydt og vi grinede. Du og jeg og børnene og hele forelæsningssalen og alle de andre på trapperne, og det gav et ekko der klingede og varede ved i hele opgangen, og så faldt vi i søvn og havde travlt sammen hele livet som er for langt til at blive helt ked af havregrynene, og alt for kort til at være ligeglad med hinanden.
Heldigvis er der for meget tid til at brokke sig, og den er ligeligt fordelt til alle, så alle har lige travlt og alle taber deres havregryn det tager for lang tid til at holde ud og for kort tid til at ville dele med nogen, og det jeg gerne ville dele med dig kan jeg ikke dele med dig fordi jeg sover, eller cykler, eller ikke har tid til at kigge på dig fordi det er så spændt op det hele, og først ved fodgængerfeltet kunne jeg kigge på dig og vi kunne lade være med at svare på en sms og bare kigge på hinanden, og så kunne jeg holde døren for dig og vi kunne vaske gulv og passe børn og vi kunne lytte til naboen der tabte havregrynene på gulvet og havde tid til at råbe "for helvede!" og bagefter slog han ud i latter fordi det var befriende at tage sig tid til, og han faldt ned og lagde sig ned på maven og grinede højlydt og vi grinede. Du og jeg og børnene og hele forelæsningssalen og alle de andre på trapperne, og det gav et ekko der klingede og varede ved i hele opgangen, og så faldt vi i søvn og havde travlt sammen hele livet som er for langt til at blive helt ked af havregrynene, og alt for kort til at være ligeglad med hinanden.
Kommentarer
Send en kommentar