Når jeg spørger om/ siger at / foreslår at /advarer om at "det var hyggeligt" er der et begrænset antal svar du kan give. Dels begrænset af grammatik og syntaks, dels begrænset af at du er den eneste der ved hvad det er for en situation jeg snakker om, dels fordi det er noget jeg forventer en bestemt type svar til fx "ja" men ikke "frikadeller, tak "., og dels fordi meningen ville gå tabt hvis den sammenhængende kraft 'den røde tråd af relevans ' ikke var der. Alt i alt kan sprog være enormt kliché-agtigt fordi svar og modsvar har disse åbenlyse begrænsninger.
Det der skete var, at jeg var lutters alene. Pludselig får jeg den ide at jeg burde tjekke om en magnets tiltræksningskraft kan holde en papirklips i en snor, uden at papirklipsen når magneten. Her er resultatet
No such thing as a frit valg, Vel Villads?
SvarSlet