- Det vigtigste i livet er gratis. Hvis noget er vigtigt og det koster noget, så er det enten: mad, eller også har du ikke brug for det.
- Det er bedre at indrømme at man selv er part i noget, end at pege fingre af de andre: specielt i dit parforhold.
- Selvom bibliotekerne er ligegyldige, så er det bedre end koncertstederne og langt bedre end kunsthallerne. Ja, jeg er dybt alvorlig
- Lad være med at bruge tid på de mennesker som ikke på samme tid udfordrer dig og respekterer dig. Du ved hvem de er!
- Vær del i en sag, eller ti. Jeg synes du er kedelig når du ikke taler om noget udenfor dig selv.
- Lad aldrig et billede af dig være photoshoppet. Du tror bare det er sådan du ser ud – og det er det ikke.
- Læs artikler du er uenige i. Tøjl din lyst til at skrive i kommentarfeltet
- væn dig til følelsen af altid at være bagud, altid at have dårlig samvittighed overfor arbejdet og uddannelsen – det er en naturlig konsekvens af at være i gang med at lære.
- lev med få ting, og med få udgifter, bare for at bevise at du kan, og for at værdsætte de ting du ikke kan undvære alligevel, når du prøver på at undvære dem.
- Lær at give afkald på karaktertræk ved dig selv, som du føler er din identitet. Lad være med at kæmpe imod forandringer i dit liv, bare fordi du savner fortiden.
- Når du møder en fremmed, så tilbyd dine kompetencer til dem. Det bør være din villighed og evnefuldhed de husker dig for.
- Lad dine venner møde hinanden…. Eller sagt på en anden måde. Introducér dine venner for mig. Jeg synes det er pisse nedern at jeg ikke må møde dine venner og behandle dem som om det er mine.
- Jeg aner ikke hvad jeg snakker om. Den her liste er laaaangt over hvad jeg er i stand til at udføre.
- Kravl i træer, gå igennem krat. Bliv beskidt. Hvis dit tøj ikke kan holde til det skal du have noget bedre tøj
- Vær altid ydmyg og nysgerrig. Det er de bedste karaktertræk udover virkelyst. Jeg må hellere lave en prioriteret liste engang.
- Mød op! (Facebook-invitationer gælder ikke)
- Kolde bade er bedre end kaffe
- De historier du fortæller om dig selv er for det meste langt mindre interessante end du tror
- Lyt hellere til andres historier. De er som regel en smule mere interessante end du tror
- Søg efter den konstruktive kritik i alt hvad folk råber eller skælder ud over. Selv den gamle heks.
- Tal med din afslappede stemme og ikke din oppe-at-køre-stemme. Please… du kan umuligt være så meget på speed!
- Hvis du er jaloux, så er det dig der har problemet.
- Hvis du kan se nogen der har brug for hjælp eller noget du synes der skal gøres, så lad være med at undre dig over om de mon vil have hjælp, eller om det skal gøres: bare hjælp til!
- Medbring en flaske vin. Det er den eneste acceptable gave.
Det der skete var, at jeg var lutters alene. Pludselig får jeg den ide at jeg burde tjekke om en magnets tiltræksningskraft kan holde en papirklips i en snor, uden at papirklipsen når magneten. Her er resultatet
Kommentarer
Send en kommentar