Den nemme vej til kunstig intelligens

Lingvistik er sejt. Det er viden om sprogevnen. Man skal passe på hvad man siger til lingvister, for der er mange teorier og meget at være uenig om.


Der er i virkeligheden kun to ting som betyder noget, når vi skal snakke med hinanden, eller bare når vi skal tænke os frem til noget.

1. TIDSLIG AFSTAND IMELLEM MENINGSFYLDTE LYDE At snakke handler om at blive enige om hvilken intention/mening vi skal nå frem til. Samtalen starter ud med at sige en masse lyde, og så tale om disse lyde indtil man har beskrevet intentionen/meningen med disse lyde. F.eks "har vi en aftale på torsdag?" og senere "jeg kan sgu ikke komme til din fødselsdag alligevel".
2. DYBDEN AF FLERBETYDENDE ORD At sige nogle lyde, kræver at din samtalepartner ved hvad disse lyde betyder. Første gang jeg siger "Villads" til folk og rækker min hånd frem til et håndtryk, spørger de mig om det er mit efternavn eller mit fornavn, eller om det betyder goddag på arabisk. Når jeg senere siger "jeg hedder Villads Claes" ved vi at mit navn har et fornavn og et andet navn der kommer bagefter mit fornavn. Den eneste grund til at vi ved dette er fordi "hedder" har flere betydninger. "hedder" betyder "mit navn er" og det kan betyde "jeg er" og det kan betyde "det som jeg siger bagefter er nogle lyde som du skal kalde mig fremover". Jo flere betydninger et sæt lyde har, jo dybere/flerbetydende er det.

Lige fra vi ligger inde i mors mave (og måske før) bliver vi fodret med lyde som betyder noget. Dybe lyde kan betyde "far" og lyse lyde kan betyde "mor" og hvis de er høje kan de betyde "far er sur" og hvis de er skingre kan de beytde "mor er lidt mobset".

Fra fødslen og hele livet uddybes/flerbetydes disse lyde, og mens du læser denne artikel kan disse bogstaver betyde alt fra "det her lingvistiknoget" til "prøv lige at se den her artikel om kunstig intelligens. Den har sygt mange stavefejl", og imens du når frem til hvad denne her artikel betyder for dig, og hvilken mening den har, skyder din hjerne i en masse tilfældige retninger for at afprøve om den her lyd betyder "jeg burde nok egentlig bladre videre", eller om de her bogstaver betyder "det er da spændende nok!", og mens du læser føler du en masse ting, og du tænker måske på din mor, eller på hvorfor jeg mon har skrevet den her artikel om kunstig intelligens og stadigvæk ikke har nævnt kunstig intelligens endnu.

Alle disse uddybninger af hvad lyde kan betyde gør os i stand til at samtale med hinanden. Vi går ud fra, at dem vi taler med har de samme opfattelser af hvad noget betyder, os så giver samtalen mening for os begge.

Måden vi når frem til hvad en samtale betyder, er ved at sætte alle disse flerbetydende lyde på en tidslig tråd. Hvis betydningerne i tråden passer sammen, så giver samtalen mening. Eksempel: "jeg kommer til din fødselsdag" og senere "må jeg tage Torben med?". Hvis ikke jeg havde sagt den første sætning havde du måske sagt "Torben med til hvad?".

Så hvad vil det sige at være intelligent? Ja, og her kan det også godt være, at jeg er uenig med lingvistikken. Intelligens betyder "at kunne sammensætte to betydende lyde i en tidslig sammenhæng hvor det giver mening for samtaleparterne"…. Hvis du er intelligent nok, vil du forstå hvad jeg mener.

Og hvad er kunstig intelligens? Kunstig intelligens betyder, at det er en intelligens som ikke er kommet af sig selv, men som er bygget/skabt/lavet af mennesker. Det kunne f.eks være en computer.
Hvis vi lærte en computer disse to simple ting, så ville vi kunne bruge vores computer som en samtalepartner:

1. de bogstaver jeg skriver/de lyde jeg siger kan betyde flere ting.
2. den tidslige afstand der er imellem ordene er med til at afgøre hvad jeg mener.

Sådan her kunne det gøres:

I midten har vi et inputfelt. Det er her man skriver/siger/viser det man vil sige.
Når man har skrevet det, bliver det en del af den tidslige tråd over inputfeltet.
Man kan trykke på enkelte lyde eller enkelte bogstaver eller ord, og så kan man skrive noget nyt.
Når man har uddybet et ord, vil det blive koblet til tiden, og ordet vil blive tungere.
Jo tungere et ord er, jo oftere vil det være aktuelt i en samtale. Og hvis et ord tit bliver nævnt, så vil det have en større aktualitet.

Så skal vi bare arbejde på at få det til at se godt ud, og gøre det nemt at arbejde med. Det er noget for dig måske, hvis du studerer psykologi, marketing, user-experience, webdesign, datalogi eller et-eller-andet fancy pancy. Jeg skal nok fortælle dig hvad du skal gøre. Lad os forbedre verden nu!
Forestil dig at jeg vil kunne det her:

Eller det her:

 
Ja. Det kan lade sig gøre.

Jeg kan ikke programmere, så det skal være dig der hjælper mig med at programmere det. Du kender sikkert en eller anden sygt klog nørd som gerne vil tage imod alle mine dollars, hvis han skal være med til at revolutionere ALLE MENNESKETS SAMARBEJDE OG ARBEJDSGANGE og AL MENNESKETS TILGÆNGELIGHED TIL VIDEN

Du tænker sikkert "åh, jamen har Apple ikke allerede lavet det?" eller "åh, men Google har jo allerede det der" eller "det lyder da lidt ligesom Cleverbot" eller "ej, men er det ikke det som IBM laver?". Jo måske. So what. Det her er super simpelt, og hvis du kan vise mig et software der kan gøre det samme HER OG NU, så værsgo.

Det er dig og mig, der skal lave det her, og det skal laves NU!