Livet er fyldt med løgne. Det er løgne så længe du tror på dem. Efter det er det bare pessimisme.
- Du er ligegyldig. Du er ligeglad. I det store hele, men også i det små. Du kan måske være noget for nogen eller nogen for nogen. Det er du kun fordi du kæmper for at være det. Der er ingen der er der for dig, hvis du ikke kæmper for at være der for dem. De vil forlade dig fordi du ikke giver værdi, og du vil forlade dem fordi de ikke giver dig værdi.
- (Økonomisk)overskud gør dig gladere. Du kan godt lide at gøre dig selv glad ved god mad, varmt tøj, frisk duft, flot udsigt, god musik, gode faciliteter - du skal ikke sige til mig at du ikke elsker at være ren, komfortabel, mæt, underholdt og beundret. Beundringen kommer fra det overskud og dine præstationer, og hvordan har du nået dem, hvis ikke fra de ekstra midler du har til at opnå de præstationer med?
- Hvis du er heldig at have en familie der inspirerer dig og bekymrer sig om du har det godt, og støtter dig i dine livsvalg, og er med dig i dine udfordringer - så gælder det her: Familien er det vigtigste du har. Hvis du er uheldig at have en familie med misbrug, ydmygelse, hemmeligheder, had, som glemmer dig i dine udfordringer og som latterliggør dine livsvalg - så gælder det her: Du har en blodsbunden forpligtelse til at være der for din familie, og uanset hvor meget du vil skide på dem, så er det din pligt at være den søn de har brug for.
- Alle der spørger dig om penge fortjener ikke dine penge mere end du gør. Hvorfor skulle du give dem penge? De vil have penge for at opnå det samme som dig. Du har måske familie, mad, luksus og hvem ved - et hjem? Men det skal de ikke bare have forærende. De skal have mad, venskab, praktisk hjælp, og låne dit gæsteværelse. Du skal hjælpe dem med at lære at begå sig. Du skal ikke give dem penge - det fortjener de ikke. De skal have meget mere end det… dit møgforkælede svin.
- Jeg lukker så meget pis ud, hvorfor fanden læser du det her?
- Slik røv på velopnående mennesker (ja, jeg opfandt lige et ord for mennesker der har præsteret en masse og opnået en masse). En dag kan du skide på dem. Indtil da fortjener du ikke at føle dig bedre end dem.
Kommentarer
Send en kommentar