Det er bare mig
-en førstegangsoplevelse af ingenting
Det kræver sin mand at hoppe i faldskærm, turde sige nogen imod, gøre ting anderledes, eller at være nøgen, og jeg må indrømme at da jeg besluttede mig for at gøre det alligevel, var det ikke fordi jeg var modig, men fordi jeg vidste at jeg kunne drage fordele og erfaringer af det, og måske blive modigere bagefter. Jeg valgte at blive medlem af Danske Unge Naturister, DUN, fordi jeg havde en idé om suset i maven, sådan som man også har et sus når man står på en bro med en elastik om livet. Men ligesom når man står på en bro med en elastik om livet, har man en række frygte, forventninger, fordomme og spørgsmål man gerne vil have besvaret.
Nøgen og Ærlig
Det ligger godt i munden, "du har ingen facader når du er nøgen", "den nøgne sandhed", "ingen kan såre dig når du står med åbne arme, og ingen tænker på at såre dig, når hele din krop er åben". Det var disse ting, forklarede jeg mine venner, der var grunden til at jeg ville af sted. Jeg ville finde ud af, om overfladiskhed, falskhed, førstehåndsindtryk, status, sociale bestræbelser og konkurrencer på det ydre, kunne forklares med tøjet, og dets tilstedeværelse på kroppen.
Det seksuelle
I dagene op til afrejsen til den øde ø, vejrø - hvor vi skulle bo i en uge – havde jeg nogle komplikationer med min krop. Jeg tænkte meget på piger, og meget på sex, og med en snarlig rejse til en øde ø med nøgne mennesker, blev frygten for en pinlig, og ikke mindst tydelig, erektion, forstærket. Jeg forestillede mig, at det ville være frækt og udfordrende at omgås nøgne mennesker. Ikke mindst fordi man jo kunne se dem gå rundt der, helt nøgne, hvilket jo er forbudt og hemmeligt – og ikke mindst seksuelt. Jeg var bange for at det ville udforme sig sådan, fordi jeg i forvejen havde andre tanker, jeg følte var langt vigtigere at tænke på, end mit eget lem. Og skulle det alligevel ske, at jeg fik erektion, så er der jo ingen mennesker der kan holde en erektion i en hel uge.
Ankomst i fuld beklædning
Alting har en eller anden betydning, og alting er en eller anden form for oplevelse, gode som dårlige er de stadigvæk oplevelser. Jeg havde en oplevelsesrig tur med min følgesvend, som tog med mig på turen. I toget sad vi begge og var nervøse. Det var nu at tankerne skulle bearbejdes og være klar til aktion. Med rygsække på ryggen, uden noget egentligt indhold foruden telte og soveposer, gik vi igennem solnedgangen i fuld beklædning, hvor vi senere skulle blive hentet af en af arrangørerne. Vi blev ringet op på mobilen, og bedt om at beskrive os selv, så de kunne se hvem vi var. Da slog det os, at havde vi været nøgne, skulle vi ikke beskrive os selv, men omgivelserne. "det er os med en hvid T-shirt, et par grønne bukser, og en pose ærter på", men havde vi været nøgne havde det lydt "to mennesker, på en vej med en mark ved siden af, har en brun pose ærter med os". Vi blev hentet og bragt til en camping plads, som vi skulle sove på til næste dag hvor færgen skulle bringe os til vores øde ø.
Første gangsnøgen
Jeg har prøvet at bade nøgen før, og jeg har prøvet at blive set nøgen, men jeg har aldrig gjort det uden at tænke på det. før vi tog af sted, havde jeg gjort mig mange tanker om hvordan man fra lejrens side havde tænkt sig at få tøjet af folk, men det viste sig faktisk at lejren ikke havde tænkt sig spor. Det første min makker og jeg gjorde, var at slå telt op og hilse på vores leder, og så gik vi ned til vandet, fyldt med spænding og gå-på-mod, sprang vi hurtigt nøgne i vandet, og svømmende glade rundt. Så satte vi os på badebroen og fortalte hinanden, nu var vi nøgne. Vi havde en undskyldning, en fælles følelse af, at det her ikke var at bade nøgen, men at være naturist, og skåne tøjet for vand, og ikke tænke så meget på vores nøgenhed. Det gik op for os, at vand er det sted hvor en påklædt person aller bedst kan forholde sig til nøgenhed
Øen
Ved ankomst fik hele lejren hurtigt stablet et samfund på benene, og formalier blev fortalt, og så sprang vi i vandet igen, for her kunne man jo sagtens være nøgen, uden at tænke på det. de følgende dage var vi rigtig meget i vandet, og jeg gik langs stranden og så ud på vandet, og det gik op for mig, at jeg var mere i kontakt med naturen nu, end jeg havde været nogensinde. Selvom jeg ofte har følt sandet mellem mine fødder, var det som om jeg først rigtigt kunne mærke det nu.
Intet særligt
Det var alligevel lidt bemærkelsesværdigt, når jeg gentagne gange pludselig kom i tanke om at jeg var nøgen, og at jeg overhovedet ikke havde lagt mærke til det. jeg snakkede godt med dem på lejren, men de var hverken mere eller mindre mine venner, end dem jeg kendte derhjemmefra. Erektionsangsten var helt væk og borte. Når en person imødekommer én, på samme måde som hvis personen var påklædt – smilende og med udstrakt hilsende hånd, og spørgsmålene er formelle og almindelige, så slår det én at nøgenhed hverken er forbudt, eller spor frækt. Det er faktisk ingenting
Tøj eller ej
Efter nogle dage, ankom nogle sjællændere, og da de kom til vores lejr, sad vi nøgne og snakkede, som vi havde fordrevet meget af tiden med. De nye kom og hilste på os i fuld beklædning, og de må have fået et chok da de så os, men vidste at de også selv var nøgne under tøjet, og fik også kort efter præsentationen, en mere neutral påklædning på – intet.
Når ingenting er det største fund
Kommentarer
Send en kommentar