To sad overfor, én sad ved siden. Den ene kiggede skævt på mig, mens han slugte en bid blandet lever og en afskåret agurkestykkke. Hun sad ved siden af og kiggede hurtigt på ham, efterfølgende at hun proppede munden med den saftige appelsin, orange og bådformet, efterladende dens skamlæber og appelsinhud, tilbage på bordet, og et uskyldigt tørren om munden. Hun tog sig sammen og samlede gaflen op, mens hun skovlede salaten til sig som en gal. Han var nået til sin vand med urteafkog – teen. Han trak baljen med sukker til sig og befamlede den stakkels sukkerske, adskellige gange. Hun bøjede sig tilbage, som det store læs blev trukket hen over bordet, af den flygtende sukkerbalje. Han rev sig fra den og kom endnu en uskyldig ske, ned i det overhydrede afkog af tørrede planter. Gult vand med klumper af krystaller, med en sødlig overdøvende smag for de afkogne urter. Jeg kiggede på min mad. Han bragte en ordentlig klump slim op af halsen, og lykkeligt forbandt det med en portion fra næsen – sikke en dejlig sammenkomst, med en sødlig tesmag i munden. MUMS! Jeg så på det våde rugbrød, der lå tætpresset sammen i en kvadratisk lort medhørende kerne og korn. Jeg camuflerede det væde brød, og lagde de forblødne agurkestykker på den afdøde griselever. Førte den til munden, som en hamburger og så på hans øjne, mens han lod den slimede famillie sammenkomst glide ned med en slurk sukker med te. Han løftede det venstre øjnbryn og så ned i jorden. Han bøjede sig ned, og mumlede om et eller andet, hvorefter han tilførte pigen et sukkerbefyldt slimkys. Det kunne hun lide, ja. Jeg rejste mig og gik mod et gammelt jernbord, med cementeret plade, og fedtpletter fra 5 år. Tog tallerknen og placerede den bekvemt oven på de sørgelige rester af en albansk gullaschsuppe, hvorefter jeg kastede de afslebne jernstænger ned i en hvid spand, hvor nogle forvirrede gafler delte plads med overmisbrugte knive der havde ligget i nogle varme minutter. Én bid af én mad, måtte dele plads med de slatne æbler i en overdrysset, posespand, som lyste kunstigt rødt, masseproduceret under ildelugtende gasfyldte lagerhaller, et sted i japan... eller thailand. Gik mod døren, mens jeg forestillede mig en endetarmsåbning nedefra. Gab, gab. Dryp og splat – MUMS!
Det der skete var, at jeg var lutters alene. Pludselig får jeg den ide at jeg burde tjekke om en magnets tiltræksningskraft kan holde en papirklips i en snor, uden at papirklipsen når magneten. Her er resultatet
Kommentarer
Send en kommentar