Så sker det i dag, at det kulminerer i en form for afslutning, idet det går op for mig, hvad følelsen af noget, egentlig er bestemt af.
Min kæreste, som er summen af kærhed over en ugiven periode af tid, fortæller mig hvordan hun har det. Hun fortæller, at hun føler, at hun er sur. Jeg fortæller hende, at hun bare skal lade være med at være sur, og så løser det jo problemet. Hun svarer, at det kan hun ikke, og her mener hun selvfølgelig de handlinger forud for afgørelsen af, at hun måtte være sur, hvoraf hun er blevet sur. Her går det op for mig, at det ikke er handlingerne hvori hun har gjort et eller andet, som gør hende sur, men slutevalueringen, beslutningen, afgørelsen om, at hun måtte være sur, som gør hende sur.
Det er den samme måde, som når man siger, at man har haft det sjovt i dag. På samme facon som når man samler sig om at sige, at man elsker nogen. Ud fra samme principper, som man opfatter ethvert fænomen eller øjeblik. De principper som danner erfaringens umiddelbarhed, altså det som gør én i stand til at beslutte hvad noget er, fordi én har erfaret det før.
Alle mennesker konkluderer således deres følelser ud fra de omstændigheder de færdes i; man er f.eks ked af det hvis man er blevet såret, og man føler sig ond, hvis man har pådraget nogle urimelige vilkår på nogen, eller hvis man begynder at grine fordi noget er typisk morsomt.
Det er som om, at vi alle sammen står og venter på at konkludere et eller andet. Står med fingeren på aftrækkeren og venter på at nogen skal træde ind i det skydefeltet. Det er som om, at vi venter på det næste bristepunkt – en undskyldning for at le, eller for at græde.
Min kæreste, som er summen af kærhed over en ugiven periode af tid, fortæller mig hvordan hun har det. Hun fortæller, at hun føler, at hun er sur. Jeg fortæller hende, at hun bare skal lade være med at være sur, og så løser det jo problemet. Hun svarer, at det kan hun ikke, og her mener hun selvfølgelig de handlinger forud for afgørelsen af, at hun måtte være sur, hvoraf hun er blevet sur. Her går det op for mig, at det ikke er handlingerne hvori hun har gjort et eller andet, som gør hende sur, men slutevalueringen, beslutningen, afgørelsen om, at hun måtte være sur, som gør hende sur.
Det er den samme måde, som når man siger, at man har haft det sjovt i dag. På samme facon som når man samler sig om at sige, at man elsker nogen. Ud fra samme principper, som man opfatter ethvert fænomen eller øjeblik. De principper som danner erfaringens umiddelbarhed, altså det som gør én i stand til at beslutte hvad noget er, fordi én har erfaret det før.
Alle mennesker konkluderer således deres følelser ud fra de omstændigheder de færdes i; man er f.eks ked af det hvis man er blevet såret, og man føler sig ond, hvis man har pådraget nogle urimelige vilkår på nogen, eller hvis man begynder at grine fordi noget er typisk morsomt.
Det er som om, at vi alle sammen står og venter på at konkludere et eller andet. Står med fingeren på aftrækkeren og venter på at nogen skal træde ind i det skydefeltet. Det er som om, at vi venter på det næste bristepunkt – en undskyldning for at le, eller for at græde.
Kommentarer
Send en kommentar