Det er bare mig -en førstegangsoplevelse af ingenting Det kræver sin mand at hoppe i faldskærm, turde sige nogen imod, gøre ting anderledes, eller at være nøgen, og jeg må indrømme at da jeg besluttede mig for at gøre det alligevel, var det ikke fordi jeg var modig, men fordi jeg vidste at jeg kunne drage fordele og erfaringer af det, og måske blive modigere bagefter. Jeg valgte at blive medlem af Danske Unge Naturister, DUN, fordi jeg havde en idé om suset i maven, sådan som man også har et sus når man står på en bro med en elastik om livet. Men ligesom når man står på en bro med en elastik om livet, har man en række frygte, forventninger, fordomme og spørgsmål man gerne vil have besvaret. Nøgen og Ærlig Det ligger godt i munden, "du har ingen facader når du er nøgen", "den nøgne sandhed", "ingen kan såre dig når du står med åbne arme, og ingen tænker på at såre dig, når hele din krop er åben". Det var disse ting, forklarede jeg mine venner, der
To sad overfor, én sad ved siden. Den ene kiggede skævt på mig, mens han slugte en bid blandet lever og en afskåret agurkestykkke. Hun sad ved siden af og kiggede hurtigt på ham, efterfølgende at hun proppede munden med den saftige appelsin, orange og bådformet, efterladende dens skamlæber og appelsinhud, tilbage på bordet, og et uskyldigt tørren om munden. Hun tog sig sammen og samlede gaflen op, mens hun skovlede salaten til sig som en gal. Han var nået til sin vand med urteafkog – teen. Han trak baljen med sukker til sig og befamlede den stakkels sukkerske, adskellige gange. Hun bøjede sig tilbage, som det store læs blev trukket hen over bordet, af den flygtende sukkerbalje. Han rev sig fra den og kom endnu en uskyldig ske, ned i det overhydrede afkog af tørrede planter. Gult vand med klumper af krystaller, med en sødlig overdøvende smag for de afkogne urter. Jeg kiggede på min mad. Han bragte en ordentlig klump slim op af halsen, og lykkeligt forbandt det med en portion fra næsen –